IUK-3

Information, Uddannelse og kommunikation, fase 3

Projektperiode: 2011-2014

Projektområde: 6 distrikter i Vestbengalen, Indien

Samarbejdspartnere: Loka Kalyan Parishad (LKP) og Joygopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK)

Baggrund for projektet:

Trods den store økonomiske udvikling i Indien har forholdene ikke ændret sig for den fattige del af befolkningen. I FN’s Millenium-deklaration fra 2000 er 2015-målene indenfor udviklingsområdet beskrevet, herunder mål for fattigdomsbekæmpelse, uddannelse og sundhed. Baseret på disse 2015-mål (kaldet Millenium Development Goals, MDG) har den indiske regering igangsat flere udviklingsprogrammer for fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed og andre temaer. For at styrke en decentral planlægning og implementering har man indført de såkaldte Panchayat Raj Institutions (PRI), som under den lokale regering har ansvaret for implementering og gennemførelse af disse udviklingsprogrammer. Procentdelen af programmer der faktisk bliver gennemført er desværre forsvindende lille. Årsagen til dette er dels manglende kapacitet og vilje hos PRI, dels befolkningens manglende viden om egne rettigheder på området og egne muligheder for at påvirke myndighederne, og ikke mindst det manglende sammenspil mellem PRI og befolkningen.

Projektet har overordnet til formål at forbedre de lokale demokratiske procedurer for implementeringen af udviklingsprogrammer i relation til 2015-målene i Vestbengalen i Indien. De konkrete projektmål er følgende:

  1. Den 30. juni 2014 har flertallet af de involverede GP’er (Gram Panchayat; laveste lokal regeringsnivau) øget deres kapacitet til at kunne planlægge og implementere 2015-mål udviklingsprogrammer.
  2. Den 30. juni 2014 er flertallet af projektdeltagerne i befolkningen bevidste om 2015-målene og er involverede i implementeringen af udviklingsprogrammer.
  3. Den 30. juni 2014 har LKP og JGVK udviklet netværk på regionalt, stats og distriktsniveau som skal advokere for programmer indenfor økonomisk og social udvikling (2015-målene).

Nedenfor findes ekstern evalueringsrapport af projektet:

Eksternal Final Evaluation IUK3