Studieprojekter

IGF samarbejder med universiteter i Danmark og Indien, hvor vi kombinerer akademisk faglig og teknisk viden med traditionelt udviklingsarbejde. Et sådan samarbejde har til formål at fremme forståelsen og sammenhængen mellem den studerende, der undersøger og udfører forskningen, og de lokale brugere i lokalesamfundet i Indien.

Er du interesseret i udviklingsarbejde og har mod på at arbejde under meget anderledes forhold? Så opfordrer vi studerende til at søge studierelateret projektarbejde som frivillig i vores organisation. Gennem et studieprojekt kan du udføre meningsfuldt hjælpearbejde til gavn for lokalbefolkningen og dermed bidrager du som frivillig til at “gøre en forskel”. Projektet kan indgå i din studieordning og give ETCS point efter aftale.

Vi forventer

  • At du er åben for og har respekt for andre kulturer.
  • At du er ansvarsbevidst og dynamisk.
  • At du er tålmodig og god til at indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af landegrænser og sprog.
  • At du kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Da vi er en mindre frivillig organisation, forventer vi at du selv finansierer flybillet til Indien og betaler vores lokale partnerorganisation for lokal transport samt kost og logi efter aftale. Projektarbejdet er ulønnet, men til gengæld får du erfaring til CV’et samt personlige oplevelser og udfordringer.

Vi i IGF har forskellig faglig baggrund, som gør at vores arbejde bliver tværfagligt på et højt niveau. Men ens for os alle er, at vi er engagerede og brænder for det vi laver. Vi samarbejder i et inspirerende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Vi er parate til at støtte dig, således at du oplever både en personlig og faglig udvikling.

Som inspiration kan du læse rapporter fra tidligere studieprojekter:

From Danish Policy to Indian Action

Fish Hatchery

Rensning af overfladevand

Rickshaw Ambulance