Foredrag om Sundarbans afholdt i Svendborg.

22 november afholdt Ida og Anna-Esme en “samtalesalon” på Svendborg bibliotek. De fortalte blandt andet om Sundarbans, om den bengalske tiger, og om deres møder og samtaler med “tigerkvinderne”, enker hvis mænd er blevet dræbt af tigre. IGF samarbejdspartneren JGVK og Topsøe fonden gør en betydningsfuld indsats på græsrods niveau for at støtte disse enker og deres meget udsatte familier. Tilhørerne fandt foredraget meget interessant og oplysende og blev berørte af “Tigerkvindernes skæbner.

Jamir vandt Guldmedalje.

Jamir er en af de unge dansere fra Sundarbans, der som IGF gæster besøgte Danmark i 2018. De gav opvisninger i klassisk Indisk dans både i København og Svendborg. Jamir har nu vundet en guldmedalje i klassiks Indisk dans og er blevet optaget på universitetet. Flot.

Jamir kommer fra meget fattige kår. Hans skolegang hos JGVK og videre uddannelse har gennem alle årene været sponsoreret af Birgitte og Adam Øigaard

Igen danske håndværkere i Sundarbans.

Efter en pause på næsten 3 år er der igen danske håndværkere i aktivitet i Sundarbans. Niels Bo Kalsson, tømrer og stråtækker, og Viggo Milling Andersen , smed og mekanikker, er på et kortere arbejdsophold i Sundarbans, hvor de dels skal efterse og reparerer stråtagene på kantinen og på non-formel skolen og dels efterse og servicerer maskinparken og værktøj i maskinhallen.