Pæn deltagelse i aktiv mødet 30/4

26 aktive medlemmer af IGF Danmark deltog i mødet. Susan og Mette fortalte om deres oplevelse med Sy- og Design kurset i efteråret, og gav gode råd. Systuens produktion burde således rettes imod fremstilling af kvalitets vare til hjemmemarked. Laura fortalte om tækkearbejdet på JGVKs bygninger. Glædeligt at lokale håndværkere nu er oplært til at kunne lave en del af tækkearbejdet. Ganesh rapporterede om det store landbrugsprojekt, der nu synes at være i god gænge, med motiverede medarbejdere og 800 aktive landbrugsfamilier. Lise Rosenberg fortalte om Geografforbundets planlagte studierejse til Sundarbans og Lars talte om samarbejdet med Svendborg gymnasium om studierejser.