IGFs samarbejde med Svendborg Gymnasium er blevet genoptaget, med planlægningen af et nyt spændende projekt. En hel gymnasieklasse, cirka 30 elever, der har biologi og kemi som linjefag, rejser sammen med tre lærere fra gymnasiet til Sundarbans i 10 dage til efteråret 2025. Undervisningen “flytter med” idet eleverne i Sundarbans skal beskæftige sig med FNs verdensmål og lære om JGVKs mange aktiviteter. På bagrund heraf skal eleverne udføre mindre projekter med relation til deres linjefag og verdensmålene. Dette eventuelt i samarbejde med Indiske elever fra JGVKs skole. Efter hjemkomsten vil eleverne udføre oplysende aktiviteter, ved at videregive deres erfaringer fra Sundarbans, til andre unge på gymnasiet og på de lokale skoler. I projekter indgår også at tre indiske lærere fra JGVKs skole inviteres til Svendborg for at overvære og deltage i undervisningen på Svendborg Gymnasium. Til projektet søges midler fra “GLOBUS” puljen.
Bazar på Svendborg gymnasium.
Første december var der loppemarked på Svendborg gymnasium. Gymnasie eleverne Bodil, Eva, Ida-Sofie og Sarah havde arrangeret en stand med salg af vare fra Sundarbans. Pengene fra salget går ubeskåret til IGF og JGVKs udviklings og undervisningsarbejde i Indien. Flot frivillig indsats af de fire piger.
Foredrag om Sundarbans afholdt i Svendborg.
22 november afholdt Ida og Anna-Esme en “samtalesalon” på Svendborg bibliotek. De fortalte blandt andet om Sundarbans, om den bengalske tiger, og om deres møder og samtaler med “tigerkvinderne”, enker hvis mænd er blevet dræbt af tigre. IGF samarbejdspartneren JGVK og Topsøe fonden gør en betydningsfuld indsats på græsrods niveau for at støtte disse enker og deres meget udsatte familier. Tilhørerne fandt foredraget meget interessant og oplysende og blev berørte af “Tigerkvindernes skæbner.
Sy og Design kursus i Sundarbans. Lærerne er vel ankommet til Kolkata 20 november.
Jamir vandt Guldmedalje.
Jamir er en af de unge dansere fra Sundarbans, der som IGF gæster besøgte Danmark i 2018. De gav opvisninger i klassisk Indisk dans både i København og Svendborg. Jamir har nu vundet en guldmedalje i klassiks Indisk dans og er blevet optaget på universitetet. Flot.
Jamir kommer fra meget fattige kår. Hans skolegang hos JGVK og videre uddannelse har gennem alle årene været sponsoreret af Birgitte og Adam Øigaard
Årsberetning for IGFdanmark 2022 er nu klar til at blive studeret.
Læs om IGFdanmarks mange aktiviteter i samarbejdet med JGVK i Sundabans, og se de talrige gode fotografier.