Samarbejde med Svendborg Gymnasium
Da dansetruppen fra JGVK besøgte Svendborg i 2018 optrådte de bla. på Svendborg Gymnasium. Det førte til et samarbejde med IGF Danmark, som indebærer at 10 gymnasieelever besøger JGVK i 2 uger i februar. Her møder de en helt anden kultur, de får indblik i udviklingsarbejde, hvad Danmark kan bidrage med og meget andet.
Det første hold var af sted i februar i år og det næste er allerede planlagt for 2020.
Læs det spændende rejsebrev fra besøget februar 2019. [Link]
Årsberetning, film og ny bestyrelse
Så har hjemmesiden fået lidt nyt spændende læsning, et nyt faneblad, en rigtig god video og fået opdateret oversigten over vores arbejdsomme bestyrelse
Den nye årsberetning for 2018 [hvor der snart kommer lidt flere detaljer på de enkelte projekter]
Og tag godt imod den nye fane “Nyheder” som leder frem til nyeste indlæg på siden – du finder fanen øverst på siden.
og endelig, vores nye flotte video, som er organiseret af Leela Carstensen og optaget af David Leth Williams.
Den er lavet i forbindelse med et projekt finansieret af oplysningspuljen hos CISU og vi opfordrer alle til at give den et kig!
Kontingent og mulighed for MobilePay
Det er tid til indbetaling af kontingent for 2019. Som noget nyt har vi fået MobilePay, som mange længe har efterspurgt. Indbetaling sker via 934970.
Det er stadig muligt at betale til vores bankkonto i Nordea: Reg. nr.2680, konro nr. 6875-298-893.
Kontingentet er fortsat 100kr pr år, men større beløb modtages med glæde. Ved begge indbetalingsmåder bedes medlems nummer opgivet, det letter vores administration.
Danseturneen
Som tidligere nævnt, har vi haft besøg af 11 talentfulde børn fra VSN-skolen, som har turneret rundt i det danske land.
I linket nedenfor kan man se en opsummering, med en masse skønne billedere, af hele turen og de mange møder og spændende oplevelser.
Rigtig god læselyst og glædelig jul,
11 børn fra VSN-skolen kommer til Danmark d. 1.-15.september og skal optræde med klassisk indisk dans i København og Svendborg
Med støtte fra DANIDA, Dansk Kulturinstitut, Fonden for Fynske Bank og ikke mindst private donorer er det blevet muligt at invitere 11 børn, en sangerinde, en trommespiller samt børnenes musik- og sanglærere til Danmark. De bliver ledsaget af Biswajit Makura, JGVKs leder og hans mangeårige medarbejder Dilip.
På VSN-skolen (” Vivekananda Sikhsha Niketan”) bliver børnene så vidt muligt undervist efter danske pædagogiske principper. Derfor bliver der lagt stor vægt på undervisning i musiske og kreative fag. Mange af børnene er derfor blevet undervist i klassisk indisk dans og de 11 dygtigste vil komme til Danmark og vise deres kunnen. En sangerinde og trommespiller vil give eksempler på klassisk indisk musik.
Den første uge skal de være på Sjælland, hvor de er indkvarteret på Frydenlund i Vedbæk. Gruppen skal optræde for CSR-udvalget hos Haldor Topsøe, på Vedbæk skole, i Dansekapellet ved Bispebjerg Torv, hos Birkerød Rotary, på Det Kongelige Teaters balletskole, på Frydenlund i Vedbæk og i den Bengalske Forening, København.
De kommer til Svendborg d 9. september, hvor de også bliver privat indkvarteret. Her skal gruppen optræde på Svendborg Musikskole, Svendborg Gymnasium, Ollerup Musikefterskole, Svendborg Forsamlingshus samt på Torvet i Svendborg. De skal også møde Svendborgs borgmester, Bo Hansen.
3 af forestillingerne i Svendborg er offentlige, nemlig d 10., 13. og 14.september. For nærmere oplysning se www.sydfynskalenderen.dk
D. 15.september går turen hjem ad igen til Sunderbans.
Så den nye Årsberetning ude!
I kølvandet på en godt overstået generalforsamling
– og tak til de af vores engagerede medlemmer der deltog
Så er det os en glæde, at kunne præsentere den nye årsberetning.
Rigtig god læselyst 🙂
Nyt fra Håndværkerprojektet
Så er vores engagerede håndværkere og syerske team tilbage fra det indiske og har skrevet en fængende fortælling om deres rejse og oplevelser.
På vegne af:
Niels Karlson – Tækkemand
Viggo Milling – Maskinarbejder
Poul Lunde – Elektriker
Hans Elgaard – Automekaniker
Robert Johannesen – Rørlægger
Jørgen Andersen Smed – Svejser
Samt vores dygtige syerske
Jette Brønnum & Marianne Simmelkier
Glædelig Jul, lidt nyt fra vores aktive og årets gang
Hej kære aktive, medlemmer og interesserede læsere.
Nu er vi ved at runde årets sidste tid, men inden vi siger helt tak for i år – vil vi lige opfordre til, at tage et kig på seneste rejsebrev fra vores nye projekt omkring børnesundhed for de helt små fra 0 til 5 år.
Rejsebrev 2017 og lidt mere info omkring projektet og dets baggrund Childrens Health
Og så er et år jo ikke rigtig afsluttet, uden en årsrapport
Håber I vil nyde læsningen, lige så meget som vi har nydt, at skabe projekterne og de gode fortællinger der ligger bag årets rapport.
Rigtig dejlig jul og glædeligt nytår
Anerkendelse for indsats
Som anerkendelse for deres arbejde med miljøet, har vores langvarige partner JGVK, fået en pris fra den Vestbengalske stat
Det er med glæde vi kan lykkeønske dem og det faktum, at dette er et indsatsområde der tages alvorligt og anerkendes af den Vestbengalske stat.
Vest Bengal Biodiversity Board